Hans folk havde små ejendomme, og ingen smigrende udsigt til at få mere; men målet havde de for sig, at bygge tabernaklet for Gud. Herren havde talt, og de må adlyde hans røst. De tilbageholdt ikke noget. Alle gav med en villighånd, ikke en vis mængde af deres indkomst, men en stor del af deres egentlige besiddelser. De helligede det gladelig og hjerteligt til Herren. De ærede ham ved at gøre sådan. Var det ikke alt sammen hans? Havde han ikke givet dem alt det de ejede? Hvis han krævede det, var det så ikke deres pligt at give långiveren sit tilbage? Der var ikke brug for at tilskynde til noget. Folk bragte endog mere end hvad der var forlangt; og de fik at vide at de skulle holde op, for der var allerede mere end der kunne bevilges.