Da Herren satte vore første forældre i edens have, var det med formaningen at de ”klædte den” og ”passede den”. Gud havde afsluttet sit skaberarbejde, og havde erklæret at alt var meget godt. Alt blev tilpasset til den ende som den blev gjort til. Medens Adam og Eva adlød Gud, var deres arbejde i haven en fornøjelse; jorden gav af dens overflod, hvad de manglede. Men da mennesker aflagde sin lydighed over for Gud, blev det dømt til at brydes med frø af Satans udsåning, og skaffe sit brød ved sit ansigts sved. Herfra måtte han kæmpe i slid og slæb mod de kræfter han havde føjet sin vilje efter.