Gud er uendelig kapabel til at opfylde sine løfter. Alle jordiske velsignelser kommer fra hans hånd. Herrens tilgange er uudtømmelige, og han bruger dem alle for at opnå sine hensigter. Trofaste forvaltere som bruger de ejendele som Gud har betroet dem til at føre sandheden ud og velsignelserne til den lidende menneskehed, vil at blive belønnet for at de har gjort det. Gud vil fylde deres hænder medens de giver videre til andre. Han fører sit værk videre på jorden gennem forvaltere som er betroet hans kapital. Der findes nogle som, selvom at de virkelig længes efter rigdom, skulle blive blottede for deres ejendomme. Gud har endvidere prøvet at låne dem penge. Det stod i deres magt at misbruge gaven eller anvende den til Guds ære. Om de har lagt til hobe eller sløset Herrens penge kommer Mesteren til sidst at sige til dem, ” Du kan ikke længere være forvalter.” De har varet testet og prøvet og blevet fundet utro når det gælder at anvende det som tilhørte en anden, som om det var deres eget. Gud kommer således ikke til at betro de evige rigdomme.