Forældre har ikke lært deres børn lovens forskrifter, således som Gud har befalet dem at gøre. De har opelsket egenkærlige vaner hos dem. De har lært dem at betragte deres fødselsdage og festdage som anledninger til at forvente gaver og følge verdens skik og brug. Disse anledninger, som skule tjene til at forøge kundskaben om Gud og vække taknemmelighed i hjertet for hans nåde og kærlighed, idet han har bevaret deres liv endnu et år, bliver tværtimod anvendt til selvbedrag og til at fornøje og forherlige børnene. Hvert øjeblik af deres liv er de blevet bevaret ved Guds kraft, og alligevel lærer forældre ikke deres børn at tænke på det og takke ham for hans nåde imod dem. Hvis børn og unge mennesker havde fået den rette opdragelse i denne tid af verdens historie, hvilken ære, lov og tak ville de da ikke have givet Gud! Hvilken indtægt af mindre gaver ville de små hænder da ikke have tilført hans forrådshus som takofre! Gud ville være blevet ihukommet i stedet for glemt.