Det er muligt at børn kan blive så døve for deres fars og mors krav, at de ikke fjerner frivilligt alle årsager til sorg i deres magt, overvåger dem i omsorg og helligelse? Er det muligt at de ikke vil betragte det som en fornøjelse at gøre deres forældres sidste dage til deres bedste dage? Hvordan kan en søn eller datter frivilligt overlade fader eller moder til fremmedes hænder, for at de skal sørge for dem! Selvom moderen ikke er troende, og ubehagelig, vil det ikke fritage barnet fra at forpligte at Gud har pådraget det at sørge for sine forældre. Var der kun få som helt ville ignorere den pligt som tilkommer et barn for sin moder. Ak ja! der er så mange som aldrig skænker deres forældre en tanke, undtagen om kan får gavn af dem. Mange bekymrer sig ikke om deres forældre har det godt eller ej. Deres optræden afslører at de er tankeløse børn, og deres smigr er ”skarpere end en slanges tand.” Deres ligegyldighed over for deres forældre udsuger faderens og moderens liv, og fører deres grå hår i sorg ned i graven. På grund af selviskhed, egenkærlighed, uvenlighed har de skabt en usund atmosfære om deres sjæle, og tilranet alt godt til deres hjerter, indtil de er helt kærlighedsløse og ufølsomme. Havesyge har ædt alt godt fra deres hjerte, og de fornægter endog deres forældre det gode, uden at pådrage sig selv problemer, som de kunne give dem. Det sataniske element er fremherskende i deres karakter. Men hvor bitter vil disse børns liv ikke være i deres afslutning! De kan ikke reflektere over noget lykkeligt i deres alderdom; for de vil høste som de har sået.