Review and Herald 17/12 1889

Juletale til de unge

Hele himlen blev bevæget på grund af Frelserens fødsel. Jubelsangen som hyrderne hørte, var blot et ekko af den pris der genlød rundt om tronen der oppe. Hele englehæren glædede sig og sang pris fordi frelsen var givet som en fri gave til faldne mennesker. Efter at erklæringen var sunget for hyrderne, slørede den himmelske skare deres ansigter til for menneskenes øjne, det overstrømmende himmelske lys var borte, den henrivende lovsang kunne hyrderne ikke længere høre; men erindringen om den sang kunne ikke forsvinde ud af deres hjerter. Oh hvilken grund har vi ikke til at prise Gud, for at denne forunderlige åbenbaring fra himlen blev givet til ydmyge mennesker! Det er ikke de som har høje stillinger, som har de mest ærværdige pladser i verden, som vælges til at bære Guds freds- og frelsesbudskab, som har størst interesse for faldne mennesker. Herren har sagt: “Du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.