Vi bør hver især stræbe efter en højere og helligere standard. Sindet vil visselig svækkes, hvis det hele optages af jordiske ting. Men hvis det oplæres til at dvæle ved himmelske og evige temaer, vil det udvide sig, ophøjes og styrkes. Sindet bør gribe fat i de usynlige ting, og meditere derpå, så vil ting af evig interesse, ligge langt højere end jordiske og timelige ting, som bliver ubetydelige i sammenligning. Vi betragter ikke de guddommelige ting af højere værdi; og oplæres tankesindet ikke til at værdsætte evige ting mere end jordiske ting, mister vi en værdifuld erfaring. Vi får ikke den visdom som Gud har sat i vor rækkevidde. Tro at vi ændrer denne orden af tingene, og begynder fra i dag at oplære tankerne at dvæle ved den store frelsesplan, bruge mindre tid på at tjene sig selv. Tænk, om du forsøgte at tælle alle dine velsignelser! Du har tænkt så lidt på dem, og de har været så vedvarende, at du bliver bitter, når der kommer modgang eller sorg, fordi du mener, at Gud er uretfærdig. Du mindes slet ikke, hvor lidt taknemmelighed du har vist for alle Guds velsignelser. Du har ikke fortjent dem, men fordi de er strømmet ind til dig dag efter dag og år efter år, så har du betragtet dem som noget selvfølgeligt og ment, at det var din ret at modtage alle fordele og ikke give noget til gengæld. Nogle gange trækker Herren sine nådegaver tilbage for at folk til forstanden. Skal vi gøre det nødvendigt for ham at gøre dette? Se væk fra jeres egne trængsler og vanskeligheder. Stop med at gøre store ting ud af småtterier. Tag alle selviske tanker ud af dit hjerte. Stop med at tjene dig selv, og tjene kun den sande og levende Gud. Lad hans melodi være i dit hjerte, og hans pris i dine læber. Guds velsignelser er flere end hårene på dit hoved, flere end sandskornene på strandbredden. Du skal tænke over hans kærlighed og hans omsorg for os, og gid det måtte indgyde dig en kærlighed, som prøvelser ikke kan afbryde, og som sorger ikke kan udslukke.