Jesu forældre besøgte Jerusalem hvert år, i overensstemmelse med den jødiske lov. Deres søn Jesus, som den gang tolv år gammel, fulgte med dem. Da de tog tilbage til deres hjem blev deres bekymringer vækket efter at de havde gået en dagsrejse, da de savnede Jesus. De havde ikke set Jesus siden de havde forladt Jerusalem. De troede at han var med i selskabet. De spurgte og søgte efter ham iblandt deres bekendte og slægtninge efter deres højt elskede søn; men han kunne ikke opspores. De skyndte sig tilbage til Jerusalem, for deres hjerter var tunge af sorg. Efter en dags forsømmelse mistede de deres søn, Jesus, fra deres selskab, som kostede dem tre dages bekymrende søgen, med sorgrige hjerter, før de fandt ham. Dette skulle være en lektie for dem som følger Kristus. Hvis de forsømmer årvågenhed og bøn, og bliver ryggesløse, kan de en dag miste Kristus, men de tager mange bekymringsfulde og sorrige dage at søge at finde ham igen, og nyde den sindsro og trøst i hans nåde som de har tabt, ved forgæves snak, spøg og skæmt og ond snak, eller endog forsømmelse af bøn.