Kapitel et - Satans fald.
Satan i himlen, før hans oprør, var en høj og ophøjet engel, næst i rang til Guds kære søn. Hans åsyn var mildt og lyste af himmelsk glæde, ligesom de andre engles. Hans pande var høj og bred, og viste en mægtig tankekraft. Hans skikkelse var fuldkommen; hans ydre væsen ædelt og majestætisk. Et et særligt lys strålede fra hans ansigt, og skinnede klarere og skønnere omkring ham end omkring de andre engle; men Jesus, Guds kære Søn, var ypperligere end hele englehæren. Han var eet med Faderen førend englene blev skabte. Djævelen var misundelig på Kristus, og anmassede sig gradvist en del af det embede som tilhørte Kristus alene.