The Signs of the Times 31/01 1878

De kristnes pligt.

Dette viser klarlig den tilstand, hvori mange befinde sig, som endnu ikke have besluttet at tjene Herren. De ønske, at de kunde blive kristne; men et kristelige livs pligter forekommer dem så store, at de frygte for, at det ikke vil gå dem godt, og at de ikke kunde nå til målet, selv om de stræbe derefter. Men man må betænke, at man ikke kan se enden på banen straks. Gud fordrer ikke, at vi skulde forstå og udrette alt på een gang. Han giver os blot een dag ad gangen med dens byrder og pligter. Kære venner, unge og gamle, den dag i morgen er ikke jeres. Det er jeres pligter for i dag, som i bør give agt på. Dersom i ønske at tjene Herren og skille jer fra verden, at være den almægtige herres sønner og døtre og forlade syndens og djævelens tjeneste, så beslut jer til altid at gøre jeres pligt i den nærværende tid. Undslå dig ikke for at udøve de pligter, som fremstilles for dig i dag. Tænk på, at du er ansvarlig for din skaber. Og han forlanger blot, at du skal imødekomme hans fordringer een dag ad gangen. Begynd i Guds navn med en fast forvisning om, at du kan vinde sejer denne ene dag. Begynd dagen med årvågenhed og bøn. Lær at elske Gud af dit ganske hjerte. Vis i din omgang ved ædle gjerninger, at du elsker din himmelske fader. Lad ham anvise dig din gerning.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.