Nervøs ophidselse på det religiøse område er ikke noget bevis for, at Guds Ånd virker på hjertet. Vi læser om afsindige vridninger af legemet, om hyl og skrig ved Satans arbejde på menneskers sind og legemer; men Guds ord viser os ikke noget eksempel på sådanne tilkendegivelser i forbindelse med dem, på hvem Guds Ånd bliver udøst. Det er klart, at ubehersket opførsel, vilde udbrud og forvredne legemlige bevægelser er fjendens værk. Og dog er der mange, der tror, at sindsforvirring, som forstærkes ved Satans magt, er bevis for, at Gud får disse forvildede sjæle til at handle på en så utækkelig måde. Hele Bibelens ånd og tone fordømmer mennesker, som handler uden fornuft og intelligens. Når Guds Ånd virker på hjertet, får det Guds trofaste og lydige barn til at handle på en måde, som vil anbefale religionen til enhver' fornuftigt tænkende mands eller kvindes gode dømmekraft. Guds Ånd oplyser sindet med Guds ord, og skal ikke gå i stedet for ordet. Helligånden styrer altid den troende til Ordet, og bringer dens passager frem for sindet, for at irettesætte, rette, rådgive og trøste. Det lede aldrig den der har Helligånden til at handle på en upassende måde, eller vise en overdreven og uønsket udvikling, som ikke har den mindste lighed med det himmelske, og fornedrer standarden for det som er ren og ubesmittet religion i menneskenes sind.