Tjeneren, der vidste at hans mester ville glæde sig over hans missions succes, var utålmodig over at gå; og de begav sig straks hjemad. Abraham boede i Beerseba, og Isak, som var med i hjordene i det tilstødende land, vendte tilbage til sin faders telt, for at afvente budbringeren fra Haran. ”Da han engang ved aftenstid var gået ud på marken for at bede, så han op og fik øje på nogle kameler, der nærmede sig. Men da Rebakka så op og fik øje på Isak, lod hun sig glide ned af kamelen. Og spurgte trællen: »Hvem er den mand der, som kommer os i møde på marken?« Trællen svarede: »Det er min herre!« Da tog hun sit slør og tilhyllede sig. Men trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet. Da førte Isak Rebakka ind i sin moder Saras telt og tog hende til hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin moder.”