Jesus så at mennesket blev plyndret i synd og elendighed, og havde ingen moralsk kraft til at overvinde i sin egen styrke, så at Jesus gav sig selv, at han måtte forene mennesket med sig selv, og gøre tilvejebringelser så at synderene kan gribe fat i hans styrke og få fred med Gud. Da Adam og Eva faldt i synd, sagde Jesus: ”Jeg vil påtage mig den faldne slægts synd. Jeg vil bære syndens straf, så jeg kan give menneskene min styrke og retfærdighed.” Da Jesus kom til verden var det som vor stedfortræder og sikkerhed. Han gennemgik alle menneskets erfaringer, fra kryppe til Golgata, ved ethvert skridt gav han mennesket eksempel på hvad det bør være og hvad det bør gøre. Se ham på Jordans bredder, spurte om at blive døbt af Johannes hænder. ”Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at døbes af dig, og du kommer til mig!« Da svarede Jesus og sagde til ham: »Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!« Så giver Johannes efter. Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.«