Alle vore evner er Guds gave. Han har skænket os forstand i den hensigt, at vi skal bruge den til at virke i vor stilling og forherlige ham. Dersom vi bruger vore evner blot til at forherlige os selv, så gør vi ikke Guds vilje. Gud gav Nebukadnesar forstand, men denne konge brugte sine evner til at ophøje sig selv. Han gik omkring i den store stad og sagde: "Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed." Han glemte at ære Gud, og Gud borttog hans for­stand, så at han måtte opholde sig blandt markens dyr og æde græs som en okse. Denne historie om Nebukadnesar fortæller Skriften for at vise os, hvad der bliver af et menneske, når Gud borttager forstandens dyrebare gave. Gud kan borttage sjæ­lens evner og ikke lade noget andet blive tilbage i menne­skets hjerte end det instinkt, som findes hos dyrene på marken.