Youth Instructor 23/04 1912

Ord til de unge

Jeg spørger eder, kære unge, som bekender jer til at være Jesu Kristi stridsmænd, hvilke kampe har i udkæmpet? Hvad har i været beskæftiget med? Har i, når Guds ord tydelig har udpeget jeres gerning for eder, nægtet at udføre den, fordi den ikke svarede til jeres tilbøjeligheder? Har verdens tillokkelser narret jer bort fra Kristi tjeneste? Satan er beskæftiget med at lave særskilte tillokkelser; og ved at få jer til at synde i, hvad der måtte synes at være ubetydelige ting, drager han jer bort fra Jesus. Dernæst kommer han med noget, der drager endnu mere, for at føre jer helt bort fra Gud. Du kan have dit navn i menighedsbogen og erklære at du er et Guds barn, og dog kan dit eksempel og din indflydelse misrepræsentere Kristi karakter, og du leder andre bort fra ham. Der er ingen lykke eller fred eller glæde for den, som bekender sig til at være troende, hvis han ikke har hele sin sjæl med i det arbejde, herren har givet ham at udføre. Han bringer stadig verden ind i menigheden, ikke ved omvendelse, bekendelse og overgivelse til Gud, men ved mere og mere at overgive sig til verden og kæmpe på satans side i stedet for på Kristi side. Jeg vil opfordre ungdommen til at afskære selv den tyndeste tråd som i ånd eller praksis knytter den til verden. Gå ud fra dem og udskil jer fra dem siger herren, og rør ikke noget urent, og jeg vil antage mig eder, og jeg vil være jeres fader og i skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den almægtige.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.