En anden søster sagde: "Jeg er taknemmelig over hvad mine ører hører og mit hjerte føler. Guds barmhjertighed er faktisk stor. Jeg har været syg og nær døden. Jeg har set frem til lejrmødet og bedt: Herre lad mig tage af sted! Men gør dog med mig hvad det behager dig; jeg blev styrket med Guds nåde; og jeg klarede den over hundrede kilometer lange rejse, og fik kræfter hele vejen. Jeg har være ude til alle møder og blevet stærkt velsignet. Vi har hørt dyrebare sandheder; de er blevet betroet til os, og vi bør have gavn af dem. Jeg håber at jeg er forberedt til et mere ydmygt liv og er nidkær for Guds sag. Når jeg hører fra de unge i troen, mærker jeg dybt min uværdighed, at jeg er en så fattig Jesu efterfølger. Men Herren har gjort store ting for os, hvorfor vi har glade hjerter. Pris hans hellige navn!"