Denne gruppe er passende repræsenteret ved dalen af tørre knogler, som Ezekiel så i et syn. De, som har fået betroet skatte af sandhed, og som dog er døde i overtrædelse og synd, behøver at blive skabt på ny i Kristus Jesus. Der er så lidt ægte vitalitet i menigheden i dag, at det kræver vedvarende arbejde at få mennesker til at tro, at Guds bekendende folk er levende. Kom spørgsmålet til os, ”menneskesøn, kan disse bene leve?” ville vort svare blot være en erkendelse af uvidenhed: ”O Herre, Du ved det.” Af alle fænomener er der ingen der fører til håb om deres genoprettelse. Ikke desto mindre måtte profetiens ord siges til dem som er som tørre ben i dalen. Vi skal på ingen måde afskrækkes fra at opfylde vort kald med ligegyldighed, sløvhed, manglende åndelig begreb, over for dem som Guds ord gælder på. Vi skal forkynde livets ord for dem, som vi kan dømme som håbløse undersåtter, som om de var i deres grave. Selv om de lader til at være uvillige til at høre eller tage imod sandhedens lys, uden tvivl eller vakle, skal vi gøre vor del. Vi skal gentage budskabet for dem. »Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!«