Skriften taler om nogle som mente de havde kærlighed for Kristus, skønt prøven viste at selvet var øverst i deres hengivenhed. Farisæren Simon var en af disse. Han bekendte at være en af Jesus disciple; og ønskede at vise sin Mester særlig ære, han gjorde et måltid, og indbød Kristus og hans venner som gæster. Men Kristus kvalte hans snæversyn, ved at vise at Himlen satte den angrende synder over en farisær. Kvinden som havde været en synder, længes efter hjertets renhed. Hun havde set Jesu gerning, og hun ønskede inderligt at blive ligesom ham i karakter. Kristi ord havde tændt håbet om bedre liv, og hendes dybe kærlighed og taknemmelighed bevægede gaven i den dyrebare salve. Farisæren blev fornærmet over at Jesus lod en synder nærme sig ham. Vantro fyldte hans hjerte, og tvivl rejste sig for Kristi guddommelige mission. Frelseren, læste hans utalte tanke, og irettesatte ham med en lignelse: