Jesus bar længe over med Judas, og han bærer længe over med os. Der er vel ingen, der vover at gøre som Judas, nu da vi har hans Eksempel for os, men der vil komme en Dag for os, som der gjorde for Judas, da vi har nået Grænsen for Guds Nåde og Overbærenhed. Vi vil enten give Agt på, hvad Herren siger, og gøre derefter, eller også nøjes med blot at være Hørere og at falde under Dom. Vi vil enten bekæmpe vore dårlige Karaktertræk, og blive Kristus lig eller også lade vore Mangler være, som de er, og gå Glip af at nå det guddommelige Mål. Hvis vi går den sidste Vej, modsætter vi os Kristi Vilje og kommer i Strid med ham, der har givet os det mest umiskendelige Bevis på sin Kærlighed. Måtte vi dog aldrig forkaste ham og i Stedet vælge at beholde vore egne Mangler og Ufuldkommenheder. Fra han Hjerte ud vælder der Strømme af Velsignelser til hvert Hjerte, der vil åbne sig og tage imod hans Kærlighed. Vi skal blot elske ham, tro på ham og adlyde ham, og han har i sit urokkelige Ord forpligtet sig til at give os hans Herligheds Rigdomme.« Vi skal blot komme til ham i barnlig enkelthed og sagtmodighed, og han vil gøre os et med sig selv, og vi skal være Guds sønner og døtre. Det er vor plads at lære de lektier som Judas kunne have lært fra den guddommelige Lærers læber, og vi skal blive Kristus lig i karakter.