Betragt Zion, vore festtiders by, dine øjne skal se Jerusalem, den sorgløse boplads, et telt, der ikke tages ned, hvis pløkke aldrig rykkes op, og hvis reb ikke brister. Nej, Herren, den Mægtige, giver os et sted med floder, med brede kanaler. Men der sejler ingen flodbåde, ingen mægtige skibe færdes der. For Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han vil frelse os. Dine reb er slappe, de holder ikke masten fast, de strammer ikke banneret ud. Da deles der bytte i mængde, halte får del i rovet. Ingen indbygger skal sige: Jeg er syg! Folket, der bor der, har fået synden tilgivet. Es 33,20-24.