Review and Herald 21/03 1907 |
Med tro funderet på profetiens sikre ord bønfaldt Daniel Herren om disse løfters hurtige opfyldelse fra fangenskabet til deres fædres land. ”Jeg vendte mit ansigt til Gud Herren” erklærer han ”for at fremføre bøn og begæring under faste i sæk og aske. Og jeg bad til Herren min Gud, bekendte.” ”Vi har syndet,” indrømmede han; ”og adlød ikke Herren vor Guds røst, så vi fulgte hans love, som han forelagde os ved sine tjenere profeterne.” |