Nogle personer forestiller sig en lang række kristne pligter som de skal udrette, og så skælver de og kvier sig over opgaven, og i mange tilfældes efterlades det ugjort. De har selv de selv må rette, forkerte vaner må fornyes, fristelser modstås. Som Kristi efterfølgere, må der udgå et stadigt og sikkert lys fra dem, hvis klare stråler skal fremstille Jesus, som han der ikke tror ledes til at respektere kristendommen og forherlige Gud. Den forberedelse der er nødvendigt for den kristnes arbejde, kræver en anstrengelse. Hjertet må ransages dagligt, i lydighed mod apostlens formaning, ”Undersøg jer selv om I er i troen.” Bønnen i det skjulte må fastholdes; fordømmes denne pligt vil våbnene lægges til side, som bruges i kampen. Man må deltage i bedemødet, og frembære et glædeligt vidnesbyrd. Måske bliver sjæle modløse, måske ledes de i en forkert retning, hvis vidnesbyrdene ikke udånder den rette ånd. Der er personer som behøver hjælp fra venlige ord og gerninger, og som har brug for at der sendes bønner for dem og med dem. Enhver Kristi efterfølger har faktisk et alvorligt arbejde. Men vi bør ikke blive modløse af arbejdets storhed. Vi bør tage tingene i deres orden, en ting ad gangen. Det villige sind, seriøsiteten, vil gå fremad. Gud har lovet nåde efter hvad vi behøver.