Hvis der er nogen, som til stadighed bør være taknemmelig, er det den kristne. Hvis der er nogen, som selv i dette liv kan være glad, er det den trofaste efterfølger af Jesus Kristus. Guds børn har pligt til at være taknemmelige. De bør fremkalde en glad sindstilstand. Gud bliver ikke æret ved, at hans børn til stadighed opholder sig under en sky og kaster en skygge overalt, hvor de færdes. Den kristne bør udsprede solskin i stedet for at kaste en skygge. Den ikke troende får ofte det indtryk at religion er en dyster ting og at der ikke er noget indbydende i et kristent liv. Hvis den kristne dvæler for meget på den stenede vej, vil han få den til at synes være end den er. Hvis han dvæler ved de oplyste steder på vejen og er taknemlig for hver lysstråle og derefter dvæler ved den rige belønning der er ved målet, vil han, i stedet for et dystert, sørgende og beklagende ansigtsudtryk, vise glæde. Han har omhyggeligt værdsat alt godt og Gud kan trykt velsigne ham og give ham glæde i hjertet.