Her fremstiller vor Frelser på den enkleste måde betingelserne for at arve evigt liv. Den sårede og udplyndrede mand repræsenterer dem, der er genstand for vor interesse, medlidenhed og kærlighed. Hvis vi tilsidesætter de trængendes og ulykkeliges sag, som I uanset hvad det måtte være, kommer til vor kundskab, har vi ingen forsikring om evigt liv; for vi opfylder ikke Guds krav til os. Vi er ikke fulde, medlidenhed og medynk mod menneskene, når de ikke er vore venner og frænder. Alle, der handler således, bliver fundet skyldige i at have overtrådt det andet store bud, som de sidste seks bud viser hen til. Den, der overtræder på et punkt, er blevet skyldig i alle. De, der ikke åbner deres hjerter ved menneskers nød og lidelse, vil ikke lukke deres hjerter op for de krav, Gud har fremsat i de første fire af de ti bud. Afguder lægger beslag på hjertet og følelserne, og Gud bliver ikke æret og får ikke lov til at være enerådende.