”Denne lignelse giver en konkret fremstilling af tilstanden hos mange, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Herren har sendt dem en indbydelse til at komme til nadveren, som han med stor bekostning har beredt for dem; men timelige interesser er af større betydning i deres øjne end den himmelske skat. De indbydes til at få del i ting, som har evig værdi; men deres landejendomme, deres kvæg og deres interesser i hjemmet synes at være af så meget større betydning end lydighed mod den himmelske indbydelse, at de overgår enhver guddommelig indflydelse og disse jordiske ting anføres som en undskyldning for deres ulydighed mod det himmelske påbud: ”Kom! for nu er det rede.” Disse brødre følger blindt deres eksempel, som omtales i lignelsen. De ser på deres verdslige besiddelser og siger: Nej, herre! jeg kan ikke følge dig; »jeg beder dig, have mig undskyldt!”