Mange synger smukke sange til møderne, sange om hvad de vil gøre, og om hvad de mener at gøre; men nogle gør ikke disse ting; de synger hverken med ånden eller forståelsen. På samme måde er det med læsningen af ordet. Nogle får ingen gavn af det, fordi de ikke bringer det ind i deres liv. De handler ikke efter det. Vi lytter til en fremstilling af sandheden, og det er godt. Men lytter vi til dem, som vi ville lytte, hvis det havde været en dejlig sand, eller modtager vi den som Guds tale til os og adlyder dens forskrifter? Efter at have lyttet til de højtideligste sandhedsbudskaber går mange ud og følger den samme sorgløse og vanhellige kurs som før, som om de aldrig havde hørt Guds opfordring til dem. De går ud og lever for at behage sig selv og følger deres egne indfald på en måde der er direkte i modstrid med Guds veje. Det har vi fået nok af. Det fører kun til svaghed. Vi har hvert øjeblik brug for at have Guds hellige Ånd hos os. Og hvor skal vor sjæl finde trøst? I flygtige lykkelige følelser? – Å nej, vi skal ved troen indtage ordets uforfalskede mælk, for at vi kan vokse derved og undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.