Forældre og børn bør ikke blot på en særlig måde erindre Herrens nådesbevisninger, når der er fødselsdag, men jul og nytår burde være lignende lejligheder, hvor hver familie tænkte på deres skaber og forløser I Stedet for at overøse mennesker med en sådan rigdom af gaver og foræringer burde agtelse, ære og taknemmelighed udvises mod Gud og gaver og offerydelser ledes gennem de guddommelige kanaler. Ville det ikke være Herren velbehageligt, om han blev ihukommet på denne måde? Hvor har Gud dog været glemt ved disse lejligheder! Netop når hans miskundhed burde have været erindret, er hans nåde blevet overset. Måtte beretningen om de utaknemmelige spedalske ikke være givet os forgæves! ”Var der ikke ti, der blev renset? hvor er de ni?” Skal der ud af ti, som modtager Herrens store velgerninger, kun være én, der vender tilbage for at kaste sig ned for hans fødder og lovprise ham for hans barmhjertighed? Skal der købes gaver og gives penge ud til unødvendige ting og ikke vises forstand til at forvalte de af Gud betroede midler? Vil forældre drage ud fra verden og skille sig ud fra dens skikke? Lad dem adlyde Guds befaling og på forstandig måde opdrage og oplære de unge rigtigt i sand kundskab og visdom. De mænd, der vejledet af en stjerne på himmelen kom til Jerusalem fra det fjerne Østen for at bringe Jesusbarnet gaver: Gud, røgelse og myrra, blev kaldt vismænd. ”Og se, stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var. Og da de så stjernen, fyldtes de af en meget stor glæde. Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder Maria.” Skønt Jesus var Himmelens Majestæt, blev han født under fattige kår, og hans vugge var en krybbe. Men vismændene ”lukkede op for deres skatte og bragte det gaver: guld røgelse og myrra”. Matt. 2,9-12.