Tanken at børn har tjent til deres forældres behag er en tilfredsstillende tanke gennem hele livet, og vil bringe dem særlig glæde når de selv har brug for sympati og kærlighed. De hvis hjerter er fyldt af kærlighed vil se det som en privilegium at udjævne vejen til graven for deres forældre, vi se det som et uvurderligt privilegium. De vil glæde sig over at de har får del i at give fred og velvære i deres elskede forældres sidste dage. At gøre andet end dette, og fornægte de ældre hjælpeløse sønner og døtres venlige tjeneste, vil fylde sjælen med samvittighedsnag, dage i fortrydelse, hvis vore hjerter ikke er forhærdede og kolde som en sten.