Sindet må være aktivt for at opfinde de bedste måder og midler til at nå folk ved siden af os. Vi bør ikke være vidtrækkende, uden at tænke på omkostningerne. Der er enkeltpersoner og familier nær os, som vi bør arbejde personligt for. Ofte lader vi gå forbi som er inden for vor rækkevidde, for at gøre et arbejde på afstand fra os, som er mindre håbefuldt, og derved kan vor tid og midler gå tabt på begge steder. Medarbejdernes studie bør nu være at lære at håndtere indsamlingen af sjæle i evangeliets fangenet. Vor sag kæmper med armod, fordi vi prøver at gøre så meget. Sandhedens banner plantes i alle lande og blandt alle folk; og enhver medarbejder bør således prøve at forme sit arbejde får at få hurtige resultater. Han bør huske på at han er lysbærer fra Gud, til verden, og bør uddanne dem som tager imod sandheden i sine hænder, så de vil blive lysbærer for andre. Dette vil kræve forbøn og ligeså meget studium og alvorlig bøn. På dette punkt i vort værks historie må vi sprede os over et stort territorium, udbrede vore bestræbelser, brug for tid og hukommelse, og bruge al vor tid og penge, og dog får lidt frugt til at vise vort arbejde – få sjæle som vil hjælpe med at støtte arbejde med deres indflydelse, deres møje og deres midler.