Det unge menneske kan ikke gøres så besindigt og alvorligt som den gamle, eller barnet så nøgternt som faderen. Alt imens syndige fornøjelser bliver fordømt, som de også bør, lad så forældrene og lærere og ledere af de unge i deres sted stille fornøjelser på benene, fornøjelser, som ikke besmitter eller fordærver moralen. Læg ikke bånd på de unge med så strenge regler og tvang, at det vil lede dem til at føle sig undertrykte, så de bryder ud og styrter sig ud på dårskabens og ødelæggelsens veje. Hold ledelsens tømmer med en fast, venlig og hensigtsmæssig hånd, idet I leder og kontrollerer deres sind og gør det alligevel så blidt, så klogt, så kærligt, at de hele tiden vil vide, at I har deres bedste for øje. Hvor mange forældre er der ikke, der sørger over den kendsgerning, at de er ude af stand til at holde deres børn hjemme, at børnene ingen kærlighed har til hjemmet. Tidligt får de ønsket om at være sammen med fremmede unge. Så snart de er gamle nok, bryder de ud fra det, der for dem synes at være slaveri og urimelig tvang, og så vil de hverken høre på en mors bønner eller en fars råd. En undersøgelse ville i al almindelighed afsløre, at synden lå ved forældrenes dør. De har ikke gjort hjemmet til, hvad det burde være: tiltrækkende, rart, strålende af solskinnet fra venlige ord, kærlige blikke og sand kærlighed. |