Spørgsmålet er så: Vil vi alliere os med dem som holder Guds bud og bevarer Jesu tro? Vil vi ophøre med at træde på Herrens vor Guds sabbat? Vi ønsker at forvisse os om at vi er lysets børn; at vi følger i vor Genløsers og Eksempels fodspor. Korset ligger for vor stivej, men skal vi så ikke tage det op og løfte det for hans skyld, som bar korset for os? Alle som søger at tjene Gud vil få prøvelser; Men skal vi da sige: Hvad gavner det at drage ud af verden og skille sig ud? Skal vi kalde de hovmodige for lykkelige? Skal vi sige at dem der arbejder i ondskab er opløftede? at dem der foragter Gud er udfriede, og vi efterlades hjælpeløse midt i sorgerne?