Noa havde tillid til Gud. Han var i en position, hvor han blev prøvet; han skulle kæmpe troens gode strid ved hvert eneste skridt. Et hundrede og tyve års prøvetid blev givet jordens beboere, og Noa skulle gennemleve den generation. Alt omkring ham var i en tilstand af forvirring. På alle sider var der synd, ondskab og tilsidesættelse af Gud og hans hellige lov; men han skulle leve blandt mennesker og ikke tage del i deres onde gerninger. Han skulle være et eksampel på retfærdighed, tro og fuldstændig lydighed mod Gud. Midt i en verdensomspændende foragt over for Gud var han en trofast forkynder af retfærdighed, idet han eksemplificerede over for verden, hvad et menneskets liv kunne blive ved at nære tillid til Guds sikre ord og adlyde alle hans bud. Næsten hele verden var imod Noa; alligevel var der mange som ikke fik lys om den genløsning vore første forældre fik udlovet. Betydningen af brændofrene blev forvansket, og de genskinnede ikke længere forsoningsmetoden for folk.