De, som kender Guds lov og hov­moder sig af denne kundskab, så at de foragter andre, som er mere uvidende, er ikke lovens gørere. Apostelen indrømmer, at hedningerne var så formørkede og syndige, som jøderne frem­stillede dem; men han påminder tillige jøderne om deres egen karakters mangler. Han siger: "Derfor har du ingen undskyld­ning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan." De, som bekendte sig til Gud og fordømte hed­ningernes gerninger, fordømte derved sig selv, da de var skyldige i lignende gerninger. Han spørger: "Men du, menne­ske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme - tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse?"