I gamle dage blev patriarken Abraham udvalgt af Gud til at være hans repræsentant i et fjernt land. Men Abraham var også hjemmemissionær:i livet i hjemmet var han tro mod sit kald. Gud valgte Abraham til at blive en stor nations fader, fordi han så,at Abraham ville undervise sine børn og sine undergivne i lovens principper. Og det,der gav kraften i Abrahams undervisning, var hans daglige livs indflydelse. Hans store husholdning bestod af mere end tusinde sjæle,og mange af dem var familieoverder, og ikke få var først for nyligt blevet omvendt fra hedenskabet. En såda familie krævede en fast hånd på roret. Ingen svag,vaklende holdning ville strække til. Alligevel blev Abrahams autoritet udøvet med en sådan visdom og varsomhed,at hjerter blev vundet.