De jødiske fanger står foran monarken i det mægtigste rige solen nogensinde havde skinnet over. Kongen er meget fortvivlet midt i al hans rigdom og herlighed; men de unge landsforviste er fredfuld og lykkelig i sin Gud. Nu er det, om nogensinde, Daniels tid til at ophøje sig selv, - og sætte sin egen godhed og overmægtige visdom frem. Men hans første bestræbelse var at fralægge sig al ære, og ophøje Gud som visdommens Kildeudpring:--