Søndag eftermiddag talte jeg i den samme sal om afholdenhed for en stor forsamling, der lyttede med største interesse. Jeg fik frihed og kraft til at tale om Jesus, der påtog sig menneskehedens skrøbeligheder og bar vor sorg og smerte og sejrede på vore vegne. Han blev gjort sine brødre lig, med samme sårbarhed, mentalt og fysisk. Han blev fristet på alle punkter ligesom vi er, dog uden synd; og han ved hvordan de skal kommes til undsætning som fristes. Plages du og forvirres? Det blev Jesus. Føler du et samme behov for opmuntring? Det gjorde Jesus. Sådan som Satan frister dig, ligeså fristede han himlens Majestæt. Som din repræsentant og stedfortræder gav Jesus ikke efter på fristelsens mark; og du kan modstå og vinde sejr i hans styrke. Alle Adams faldne sønner og døtre kan glæde sig over at de er håbets fanger, og at Satan kan overvindes. |