Johannes levede for at se Kristi evangelium blive forkyndt fjern og nær, og tusindvis accepterede ivrigt dens lære. Men han blev fyldt med bedrøvelse, idet han fornemmede den giftige vildfarelse trænge ind i menigheden. Nogle som accepterede Kristus hævdede at hans kærlighed fritog dem fra lydighed mod Guds lov. På den anden side, lærte mange at lovens bogstav skulle holdes, også alle de jødiske skikke og ceremonier, og at dette var nok for frelse, uden Kristi blod. De holdt på at Kristus var en god mand, ligesom apostlene, men fornægtede hans guddommelighed. Johannes så de farer som kirken ville udsættes for, om de fik disse ideer, og han var meget beslutsom og beredvillig over for dem. Han skrev til den mest ærværdige hjælper i evangeliet, en velanset dame med god indflydelse. -