Der bør være en gensidig interesse for Guds sag. Der har manglet interesse for sagen i Wisconsin. Der har manglet energi. Nogle tror at det ikke er syndigt at sløse deres tid bort, medens andre som har en kærlighed og interesse for den dyrebare sandheds sag, økonomiserer med deres tid, og bruger sig selv i Guds kraft og arbejder hårdt så deres familier får det pænt og behageligt, og de har noget at sætte i sagen, så de kan gøre deres del for at holde Guds arbejde i gang, og samle en rigdom i himlen. Een skal ikke gå fri og andre bebyrdes. Gud forlanger af dem der er sunde og har kropsstyrke, at gøre hvad de kan, og bruge deres kræfter til hans ære, for de ejer ikke sig selv. De står til ansvar over for Gud for anvendelsen af deres tid og kræfter, som er dem givet fra himlen. |