Forfængelighed er et af vore faldne naturs stærkeste principper; og Satan appellerer hele tiden denne succes. Der er ikke mangel på personer, som er parat til at hjælpe den store fjende med hans sjælsødelæggende værk, når han smigrer dem med deres evner og indflydelse, som de kan få i samfundet, og driver de i en stor medynk for dem, at forene deres interesser med dem som et folk i ydmyg tro. Det er rigtigt at de mange der har indflydelse, ikke vil ofre deres verdslige ærgerrighed, og skiller sig af med sin kærlighed til verden, og vender deres fodspor til den snævre og ydmyge sti, som verdens Genløser rejste på. De betragter deres talenter og indflydelse som for værdifuld til Guds sag, - for dyrebar at blive brug på at ære Giveren. For de timelige fordele de får, må de ofre varige rigdomme. De vender sig fra Herrens anerkendelse, for at få menneskers smigre, Herren som er himlens Jordens skaber, og forspilder al ret og ære som kommer ovenfra.