Som klasse er syvendedags adventister et gavmildt og varmhjertet folk. I forkyndelsen af denne tids sandhed, kan vi stole på deres stærke og parate sympati. Når man giver et godt motiv for deres gavmildhed, appellerer til deres dømmekraft og samvittighed, fremkalder det hjertelig reaktion. Deres gaver for at støtte sagen bevidner at de tror at det er sandhedens sag. Der er faktisk forventninger til os. Ikke alle, der bekender at acceptere troen er alvorlige og oprigtige troende. Men sådan var det også på Kristi tid. Endog blandt apostlene var der en Judas; men det betyder ikke at alle er af samme karakter. Vi har ikke grund til at miste modet, når vi ved at der er så mange som er helliget til sandhedens sag, og er parate til at ofre noget stort for at fremme den. Men der er stadig en stor mangel, en stort behov blandt os. Der er for lidt af den sande missionsånd. Alle missionsarbejdere bør have en dyb interesse for deres medmenneskers sjæle, som vil lede hjerte til hjerte, i sympati, og i Jesu kærlighed. De bør bede alvorligt efter guddommelig hjælp, og bør arbejde klogt for at vinde sjæle til Kristus. En kold, og åndsløs anstrengelse vil ikke udrette noget. Der er behov for at Kristi ånd falder på profeternes sønner. Så vil de udvise en sådan kærlighed for menneskesjæle som Jesus eksemplificerede i sit liv.