Gud bliver vanæret, når vi ikke vil modtage den forbindelse med ham, som han vil sende os. Således nægter vi at modtage den gyldne olie, som han øser ud i vore sjæle for at få forbindelse med dem i mørket. Når kaldet lommer: "Se, brudgommen kommer! Gå ud og mød Ham!" så vil de, der ikke har modtaget den hellige olie og som ikke har skattet Kristi nåde højt i deres hjerter, finde, som de dårlige jomfruer, at de ikke er rede til at møde deres Herre. De har ikke i sig selv kraft til at opnå at få olien og deres liv lider skibbrud. Men hvis der bliver bedt om Guds Hellige Ånd, hvis vi, som Moses, indtrængende beder: "Vis mig din herlighed!" så vil Guds kærlighed blive udgydt i vore hjerter. Gennem de gyldne rør vil den gyldne olie blive bragt os. "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre." Ved at modtage Retfærdighedens Sols stråler skinner Guds børn som lys i verden. |