Review and Herald 21/07 1851

Til restmenigheden spredt ud over landet.

Templet stod på syv piller, alle af gennemsigtigt guld, besat med de herligste perler. De herlige ting jeg så der, kan jeg ikke beskrive. Oh, om jeg kunne tale Kanaans sprog, så kunne jeg fortælle en smule om herligheden i den bedre verden. Der så jeg stentavler hvorpå de 144 000s navne stod indgraveret med guldbogstaver. Efter at vi beskuede templets herlighed, gik vi ud, og Jesus forlod os, og tog til Byen. Snart hørte vi atter hans elskelig stemme sige: ”Kom, mit folk, I er kommet ud af den store trængsel, og gør min vilje, led for mig, kom ind til nadvermåltidet, for jeg vil binde op om mig selv, og varte dig op.” Vi råbte Halleluja, ære, og gik ind i Byen. Og jeg så et bord af rent sølv, det var mange miles i sin længde, alligevel kunne vore øjne ikke overskue det. Jeg så frugterne fra livets træ, manna, mandler, figner, granatæbler, druer, og mange andre slags frugter. Jeg spurgte Jesus om at lade mig spise af frugten . Han sagde: Ikke nu. Dem som spiser af dette lands frugt, kommer aldrig tilbage til jorden. Men om en lille stund, hvis du er trofast, skal du både spise af livets træs frugt, og drikke af kildeudspringets vand. Og han sagde: Du må tage tilbage til jorden igen, og berette andre om hvad jeg har åbenbaret for dig. Da bar en engel mig blidt ned til denne mørke verden. Nogle gange tror jeg at jeg ikke længere kan blive her, alle ting på jorden ser så sørgelige ud. Jeg føler mig meget ensom her, for jeg har set et bedre land. Oh, om jeg havde vinger ligesom en due, så ville jeg flyve bort og finde hvile.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.