Vi kan aldrig glemme disse gode møder. Men nu skal vi skilles, og spredes vidt omkring. Vore prædikanter tager til deres særlige arbejdsmarker, genopfrisket og styrket, og med bredere udsyn om Guds kærlighed, og hans villighed til at arbejde sammen med dem, end de hidtil har haft. Følsomme personer, som de ser de kampe og trængsler foran dem, kvier sig ved det ansvar som de må bære for at advare verden om de domme der er ved at komme. De er bange for dens barske berøring vil besmitte deres sjæle. Men ingen af os skal lukke os inde som kostbar salve, uden at velduften kommer ud. Vi får en pinsestund, og vi er blevet advaret ved Jesu kærlighed, der er giver kraft ved de klare og faste sandheder i Guds ord, og fornyes af duggen fra guddommelig nåde, alt med et mål – at vi spreder en liflig vellugt fra Eden ud i verden. Vi samles under guddommelige lysstråler, at de genspejles til andre i gode gerninger.