”I skal med kærlighed irettesætte jeres børn. Lad dem ikke få deres vilje indtil I bliver vrede og derefter straffe dem. Sådanne irettesættelser tjener kun til det onde. Efter at I trofast har gjort jeres pligt over for jeres børn, bring dem da til Gud og bed ham om at hjælpe jer. Fortæl ham, at I har udført jeres del, og bed derpå i tro Gud om at gøre sin del, det som I ikke kan gøre. Bed ham om at dæmpe deres tilbøjeligheder og gøre dem milde og venlige ved sin Helligånd. Han vil høre jeres bøn. Han vil hellere end gerne besvare jeres bønner. Gennem sit ord har han pålagt jer at irettesætte jeres børn ”uden at skåne dem på grund af deres gråd” (Ordsp 19,18.) og vi må give agt på hans ord om disse ting. Det vil visselig bringe Guds mishag over forældre når de lader ham gøre det han har overladt og befalet dem at gøre. Gud retter os når vi er ulydige; og går på vildspor bort fra ham; og forældre bindes ved Guds ord til at rette deres børn når de er dem ulydige, og viser ondt temperament. Stands det allerførste tegn på lidenskabelighed. Bryd viljen, (men gør det i ømhed, og forsigtigt,) og jeres børn vil blive langt lykkeligere for det, og I vil blive lykkeligere. Gud vil huske jeres anstrengelser, og han er så nøjeregnende at han lægger mærke til en spurv der falder til jorden; han der bemærkede og roste Abrahams trofasthed, vil ikke gå jeres anstrengelser forbi. Han som aldrig døser eller sover vil være parat til at hjælpe jer, med sin Ånd og nåde, og vil belønne jeres svage anstrengelser."