Den troende i Kristus er helliget høje og hellige mål. Arons præsteskabs herlighed fordunkles over for det kongelige præsteskab. Kaldet efter Guds hensigt, sat til side af guddommelig nåde, indhyllet i Kristi retfærdighed, omgæret af Helligånden, sendes et brudt og brødebetynget hjertes ofre op, den sande troende er i virkeligheden en repræsentant for Forløseren. Gud ser med glæde på en sådan tilbeder. Han vil lade sit lys skinne i sindets kamre og til sjæletemplet hvis mennesker, i mangel på visdom, vil gå til deres lønkamre i bøn, og bede om visdom fra ham som giver alle mennesker gavmildt og ikke bebrejder. Løftet er, ”så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden.” Kristus har selv lovet at være vor stedfortræder og sikkerhed, og han forsømmer ingen. Der er en uudtømmelig kilde af fuldkommen lydighed der tilskrives hans lydighed. I himlen er hans fortjenester, hans selvfornægtelse og selvopofrelse opsamlet, som røgelse der sendes op sammen med sine folks bønner. Idet synderens oprigtige ydmyge bønner sender op til Guds trone, blander Kristus dem med sit livs fortjenester fra fuldkommen lydighed. Vore bønner er duft af denne røgelse. Kristus har selv lovet at gå i forbøn for vor skyld, og Faderen hører altid sin Søn. Bed så; bed uden ophør; og et svar vil visseligt komme.