Om den eneste ulykke som følge af spiritussalget var fordrukne forældres grusomhed og forsømmelse over for deres børn, så var dette tilstrækkeligt til at fordømme og afskaffe denne trafik. For ikke blot gør drankeren livet elendigt for sine børn, men ved sit syndige eksempel leder han også dem ind på forbryderbanen. Hvordan kan kristne mænd og kvinder tolerere dette onde? Skulle barbariske folkeslag stjæle vore børn og mishandle dem, som drikfældige forældre mishandler deres børn, så ville hele kristenheden blive vækket op til at gøre en ende på sådan voldshandling. Men i et land, der giver det udseende af at være styret efter kristne principper, bliver lidelse og synd mod uskyldige, hjælpeløse børn som følge af salg og nydelse af berusende drikke betragtet som et nødvendigt onde!