Mange har stolet og er forherliget i menneskers visdom, langt mere end Kristus og i den dyrebare helliggørende sandhed for denne tid. De behøver den himmelske salvelse, så de kan fatte hvad er lys og sandhed. De takker Gud for at de ikke er begrænset til en snæver rende, men de ser ikke bredten og det vidtrækkende omfang i sandhedsprincipperne, og er ikke oplyst af Guds Ånd, som himlens store frisindethed. De beundrer menneskegjorde teorier, og vandrer i gnisterne fra deres optænding, viger længere og længere væk fra Kristne handlingers ægte principper, som er forordnet til at gøre mennesker kloge på frelse. De bestræber sig på at udbrede evangeliet, men skiller det ad i marv og ben. De siger: ”Lad lyset skinne,” men dækker det så at det ikke skinner i klare stråler til de emner de behøver at forstå. Nogle brænder deres iver ud på planer, som ikke kan gennemføres, uden at menigheden kommer i fare.