Under elementernes rasen stod israelitterne i ærbødig tavshed, skælvende med håb og frygt. Da de så deres fjendes blodbad, vidste de at Gud havde accepteret deres anger, og at han havde arbejdet for deres skyld. Selvom de var helt uforberedt til kamp, bemægtigede de sig de faldne filistres våben, og befattede sig på den magt de frygtede for nylig, og fulgte de flygtende hære til Bet-kar.