Femten alen over de højeste bjerge, vendte vandene; men Noa og hans familie var sikre i arken, under Guds beskyttende omsorg. Herren havde lukket alle hans fjender ude, og han skulle aldrig mere høre deres hån og spotske smil. For denne Guds tilvejebragte familie syntes det ofte at de måtte gå deres udslettelse i møde, i det deres båd blev fejet hid og did. Det var en hård prøvelse; men Noa troede på Gud. Han havde forsikring om at Gud sørgede for dem. En guddommelig hånd var på roret.