Hagar var stolt og pralede, og opførte sig selv hovmodigt mod Sara. Hun smigrede sig selv med at hun skulle blive moder til det store folk som Herren havde lovet at frembringe af Abraham. Abraham blev tvunget til at lytte til Saras klager over Hagars opførsel, og hun beskyldte Abraham for at have gjort fejl i dette stykke. Abraham bedrøves, og siger til Sara at Hagar er hende tjener, og at hun kan selv råde over hende, men nægter at sende hende bort; thi hun skal være moder til hans barn, ved hvem han tror at forjættelsen skal opfyldes. Han underretter Sara om at han vil ikke have taget Hagar til sin hustru, dersom hun ikke udtrykkelig har forlangt det. Abraham blev også tvunget til at lytte til Hagars klager over forurettigelser af Sara. Abraham er i forlegenhed. Dersom han søger at forsvare Hagar, så forøger han Saras skinsyge og ulykke, og hun er hans første og højest elskede hustru. Hagar flyede fra Saras ansigt. Herrens engel møder hende, og trøster hende. Han irettesætter hende tillige for hendes hovmodige opførsel, og byder hende at vende tilbage til sin frue og ydmyge sig for hendes hænder.